Velkommen til speciallæge, dr. med. Susanne Vissing.
I klinikken foretages både medicinske og kirurgiske behandlinger af hudsygdomme hos børn og voksne. Desuden tilbydes en lang række kosmetiske behandlinger.
KOSMETISKE BEHANDLINGER
Vi tilbyder behandling af rynker, uønsket hårvækst, pigmentforandringer, kronisk solskadet hud, karsprængninger i ansigt, på bryst og ben, og laver hudforyngende laser behandlinger.
Læs mere her -->>
BEHANDLING AF HUDSYGDOMME
Klinikken har operationsstue, hvor man kan få fjernet uønskede hudforandringer, og blive undersøgt og opereret for hudkræft. Vi tilbyder forskellige lysbehandlinger, bl.a. til eksem og psoriasis, samt lysbehandling til hudcancer. Vi tester for og behandler alle former for allergi. Vi giver lokale og universelle kaliumpermanganatbade mod betændte hudforandringer og udfører sårbehandlinger.
Vi behandler medfødte jordbærmærker og andre karforandringer med laser og IPL (intens puls lys).
Læs mere her-->>


Klinikken har to sekretærer/receptionister, som tager imod Dem når de ankommer til klinikken.
Det er sekretærernes ansvarsområde at sørge for bookning af tider og for at patienter, hvor sygesikringen skal dække udgifter til konsultationen har en henvisning, som er aktiv.
Sekretærerne vil gøre deres bedste for at finde en tid, som passer den enkelte. Vi har både tidlige og senere tider på dagen til konsultationer, idet vi tilstræber, at alle kan komme til, som det nu
passer i den enkeltes hverdag.

Da klinikken er meget søgt med patienter fra hele landet kan det imidlertid være svært altid at imødekomme den enkeltes ønske om en passende tid. Vi har i perioder lang ventetid for konsultationer, og vi håber på forståelse over for at sekretærerne ikke altid kan
imødekomme den enkeltes ønske om tid.

Vi forsøger at undgå spildtid for den enkelte patient i venteværelset, dette kræver at sekretærerne er omhyggelige med hver eneste bookning.

Klinikken har to sygeplejersker, som har stor erfaring inden for det dermatologiske speciale både hvad angår den klassiske og den kosmetiske dermatologi. Desuden har klinikken en lægestuderende ansat, som har speciel interesse både forskningsmæssigt og klinisk hvad angår laserbehandlinger.

Adresse: Gl. Hovedgade 14, 2970 Hørsholm Find vej-->
Vi holder sommerferie
til og med 12.aug
Susanne Vissing er speciallæge i dermatologi, dr. med., og en anerkendt og respekteret ekspert indenfor både den medicinske og den kosmetiske dermatologi. Susanne Vissing er indehaver af en travl dermatologisk speciallægeklinik i Hørsholm. Hendes speciallistområde inkluderer både den generelle dermatologi og den kosmetiske dermatologi med laser og IPL behandling, samt indsprøjtninger med botulinum toxin og filler.