HUDSYGDOMME

I klinikken foretages udredning samt medicinsk og kirurgisk behandling af hudsygdomme hos børn og voksne.

Patienter behandles vederlagsfrit efter henvisning fra praktiserende læge uafhængigt af regionsgrænser. Man kan ikke få en tid til konsultation, før praktiserende læge har lavet en elektronisk henvisning.

Danske og udenlandske borgere kan ses i klinikken uden en henvisning mod selvbetaling.

Dermatologisk forundersøgelse som privatpatient koster 2.300 kr.

Patienter med sundhedsforsikring kan hurtigt få tid i klinikken.

VI TILBYDER

Undersøgelse for og operation af hudkræft. Behandling af modermærkekræft foregår i samarbejde med plastikkirurgisk afdeling.

Undersøgelse og kontrol af pigmenterede skønhedspletter med dermoskopi.

Kirurgisk fjernelse eller fjernelse med cryoterapi eller med laser af godartede hudgevækster (hududposninger, huddimser, senile keratoser, eleverede modermærker).

Behandling med helkrops UVB (til bl.a. psoriasis og eksem).

Fotodynamisk terapi (PDT) behandling af forstadier til hudkræft (aktinisk keratose) og hudkræft (basalcellecarcinom).

Testning for og behandling af alle former for allergi. Allergitestning med priktest eller eksemprøver.

Undersøgelse for og behandling af arvelige og erhvervsbetingede hudlidelser.

Undersøgelse for og behandling af infektioner i huden (bakterier, virus og svampe).

Udredning og behandling af udslet på huden.

Behandling og rådgivning ved akne, rosacea, psoriasis og eksem.

Sårbehandlinger.

Behandling af medfødte jordbærmærker og udvidede blodkar med laser og IPL (intens pulseret lys).

Klinikken er godkendt af Sundhedsstyrelsen: sst.dk

Patientinformation om fnat: Læs mere

Patienter og pårørende kan rapportere utilsigtede hændelser via dette link: Læs mere

Information om klinikkens privatlivs politik udleveres i klinikken eller sendes som link i sms til alle nye patienter. Du finder desuden senest opdaterede politik via linket her: Læs mere

Klinikken er akkrediteret i Den Danske Kvalitetsmodel.