Priser

Priser er per behandling og inkl. forundersøgelse. Sædvanligvis er der behov for 2 behandlinger.
Hele ansigt

3.500 kr.

 

Hals

1.800 kr.

Hals og bryst

3.500 kr.

Ansigt, hals og bryst i samme seance

5.500 kr.

Klinikken er registreret og godkendt af Sundhesstyrelsen til at udføre kosmetiske behandlinger.

Registreringen kan ses på Sundhedsstyrelsens hjemmeside www.sst.dk.

Photorejuvenation

Foryngelse af huden med IPL (Intens Pulseret Lys).Huden forandrer sig med alderen. Sollys har langt den største del af skylden for hudens aldring,
som viser sig ved, at huden bliver mere slap, der opstår grove porer, pigmentskjolder, rødme og karudvidelser.

Photorejuvenation kan give huden et yngre og friskere udseende.

For at opnå et optimalt resultat foretager vi i hver behandlingsseance behandling med to forskellige bølgelængder
således at den bedst mulige hudforbedring, reduktion af porestørrelse, reduktion af pigmentforandringer og reduktion

af rødme og karforandringer opnås.

Denne særligt grundige behandling foretages sjældent i andre klinikker.

Ansigt, hals, bryst, krop, arme og ben kan behandles.

Metode

IPL filtreres, så den ønskede bølgelængde trænger ned i huden.

Ved photorejuvenation er den behandling, som gives, helt individuel. Maskinen indstilles efter den enkeltes hudtype og aldersforandringer, således at den maksimale effekt opnås.

Effekt

Photorejuvenation reducerer synlige, overfladiske karudvidelser samt diffus rødme. Solinducerede pigmentskjolder reduceres. Grove porer og fine rynker i huden reduceres og man opnår en forbedring af hudens struktur.

Undersøgelser har vist, at man kan øge effekten ved at give 2 behandlinger med ca. 1 måneds mellemrum. Mange ønsker vedligeholdelsesbehandlinger eller forebyggende behandlinger. Disse kan med fordel gives med 3-12 måneders mellemrum. 

Effekten på de fine rynker kan først vurderes efter 3 måneder.

Effekten af behandlingen på karudvidelser er som regel god, men kan variere fra person til person afhængigt af karrenes beskaffenhed, lokalisation og årsag. Ofte er det nødvendigt med gentagne behandlinger. Hos nogle få kan karrene ikke fjernes, og behandlingen fjerner ikke en evt. tendens til at danne nye karudvidelser.

Pigmentskjolder, som ligger i overhuden fjernes let med IPL. Pigmentskjolder, som ligger dybere er svære at fjerne med alle typer behandling. Effekten af behandlingen er varierende fra fuldstændig fjernelse af pigment til delvis eller ingen, afhængig af pigmentets type og årsag.

I en del tilfælde kræves mere end en behandling.

Hudens struktur bedres ved at lyset trænger ned i læderhuden (dermis) og fremkalder en ganske let og kontrolleret inflammation. Denne sætter gang i produktionen af vækstfaktorer, der igen stimulerer hudens bindevævsceller til at øge produktionen af kollagen, elastin og glucosaminoglycaner (hyaluronsyre).

Behandlingen fjerner ikke rynker, men kan give en langvarig bedring af hudens struktur. Hudens porer bliver mindre, overfladen glattere og man opnår et mere ungdommeligt udseende. Graden af effekt varierer fra person til person. Effekten ses gradvist i løbet af nogle måneder efter hver behandling.

Behandling

En behandling af et helt ansigt tager under 30 min. Behandlingen er ikke smertefri, og hver lyspuls føles som en stærkt prikkende varme.

Efter behandlingen

Huden kan være varm, rød og let blussende. Der kan forekomme varierende grader af hævelse især omkring øjnene. I sjældne tilfælde kan der komme små sår eller blærer som heler efter 5 til 10 dage.

 Ved behandling af pigmentskjolder, kan der svarende til disse ses en mørkfarvning. Efter 1 til 2 dage vandrer mørkfarvningen op til overfladen af huden og skaller af efter 5 til 10 dage.

 Det behandlede hudområde kan vaskes, og der kan anvendes make-up umiddelbart efter behandlingen.

Sol og laser-behandlinger

Man kan behandles hele året, blot må man ikke være solpigmenteret og man må ikke have været i solarium eller dyrket sol i 4 uger før behandlingen. Huden må ikke være brun af selvbruner ved behandlingen.

Man kan sagtens opholde sig udendørs i det nordlige Europa i sommerhalvåret efter en behandling hvis man anvender en solcreme med faktor 30-50+ og hvis man ikke decideret solbader de første 2-4 uger efter behandlingen.

Bivirkninger

I sjældne tilfælde ses en forbrænding med væskende forandringer og sår efter behandlingen, som heler efter 5-10 dage.

Ved behandling af solpigmenteret hud eller mørkere hudtyper, er der risiko for en overfladisk forbrænding, som kan give efterfølgende lys- eller mørk- farvning af huden. Hudfarven normaliseres oftest efter 3 til 6 måneder.

Hvis man ikke beskytter huden mod solen, inden den har normaliseret sig efter behandlingen, er der risiko for mørkfarvning af huden. 

Lov om betænkningstid og samtykke

Før du kan modtage en kosmetisk behandling, skal du afgive et mundtligt samtykke til behandlingen. Det forudsætter, at du forinden har modtaget såvel skriftlig som mundtlig information om behandlingen.

Når det drejer sig om behandling med IPL/ Photorejuvenation, kan du behandles samme dag som informationen gives. 

Vi glæder os til at se dig

Du er velkommen til at medbringe en ven, veninde eller ægtefælle (bisidder) ved konsultationen. 

×