KOSMETISKE BEHANDLINGER
Susanne Vissing har foretaget kosmetiske behandlinger i over 20 år og har stor erfaring med laser, IPL og filler.
I klinikken tilbydes behandling af rynker, pigmentforandringer, solprovokerede alderstegn, uønsket hårvækst, acne- og operations-ar, svedtendens samt karsprængninger i ansigt, på bryst og ben.
Mange af behandlingerne resulterer i en forbedring af hudens struktur, virker opstrammende, reducerer porestørrelse og giver en flot, strålende hud.
Susanne Vissing tilbyder gratis vejledning inden du vælger, hvilken kosmetisk behandling du ønsker.
Ved forundersøgelsen vil Susanne Vissing informere dig om, hvilket resultat du kan forvente at opnå. Susanne Vissing vil råde dig i dit valg af behandling, således at det resultat, som du ønsker, bedst opnås, hvad enten den optimale behandling tilbydes i vores klinik eller i andre klinikker.
Nedenfor findes et overblik over de enkelte behandlinger, som vi tilbyder. Læs mere om hver enkelt behandling ved at klikke ind på rullemenuen ovenfor.
HUDFORYNGELSE
Hvilken hudforyngende behandling, der er den optimale for netop dig, afhænger bl.a. af din hudstruktur, tilstedeværelse af pigmentforandringer og karforandringer samt om dine rynker er små og fine eller dybere.
En kombination af nedenstående behandlinger, i særdeleshed en kombination af Photorejuvenation med enten Frax 1550-laser eller CO2-laser virker synergistisk og giver et optimalt resultat.
PHOTOREJUVENATION
Får huden til at se yngre og sundere ud. Det er den eneste behandling som på samme tid kan reducere rødme og karsprængninger, fjerne solprovokerede alderstegn som brune pletter og uens pigmentering, reducere hudporernes størrelse og bedre hudens struktur ved at øge kollagendannelsen.
FRAX1550-LASER
Reducerer effektivt fine rynker, opstrammer huden og bedrer hudens struktur.
FRAKTIONERET CO2-LASER
Er en hudforyngende behandling, som kan reducere dybere rynker, bedre hudens struktur og reducere pigmentforandringer.
PHOTODYNAMISK PHOTOREJUVENATION
Er en videreudvikling af den kendte behandling, Photorejuvenation. Ved Photodynamisk Photorejuvenation opnår man, lige som ved almindelig Photorejuvenation, en fjernelse af pigmentskjolder og tydelige overfladiske blodkar og en mindskning af diffus rødme. Ved Photodynamisk Photorejuvenation opnås desuden en mere effektiv forbedring af hudens struktur og reduktion af de fine linjer.
RYNKEBEHANDLING
Hvilken rynkebehandling, der er den optimale for netop dig, afhænger bl.a. af din hudstruktur, lokalisation af dine rynker og om disse er dynamiske eller stationære.
BOTULINUM TOXIN
Er særligt velegnet til behandling af dynamiske rynker i pande- og øjenregionen. I Susanne Vissings klinik er formålet med botox behandling at reducere rynker og korrigere musklernes sammentrækning således, at ansigtsstrukturerne løftes. Målet for behandlingen er et bevaret ansigtsudtryk og mimik kombineret med et løft og reduktion af de dynamiske rynker.
FILLERE
Kan være permanente eller ikke-permanente og anvendes til at behandle fine linjer og rynker. I klinikken anvender vi ikke-permanente fillere, der svarer til hudens naturlige hyaluronsyre. Disse vævsfyldere, fylder rynkerne ud og har en holdbarhed på ca. 3 måneder til 1 år, hvorefter de nedbrydes i huden.
FRAX1550-LASER
Reducerer effektivt fine rynker, opstrammer huden og bedrer hudens struktur.
FRAKTIONERET CO2-LASER
Reducerer dybere rynker, bedrer hudens struktur og reducerer pigmentforandringer.
KARUDVIDELSER
Kan forekomme i ansigt og på kroppen, herunder særligt på bryst og på ben. Karudvidelser kan opstå enkeltvist eller være talrige. Mange små fine kar i huden kan fremstå som diffus rødme og give et rødmosset udseende.
Desuden kan der med alderen forekomme ”cherry spots” på især kroppen, der ses som røde, runde, forhøjede knopper.
RØDME OG KARUDVIDELSER (ANSIGT, HALS OG BRYST)
Rødme af huden eller synlige røde og blå kar i huden kan behandles med laser eller IPL uafhængigt af deres årsag. Karforandringer kan enten opstå spontant, være led i forandringer efter solskader, være genetisk betinget, være led i hudsygdomme eller opstå som bivirkning til visse typer af medicin.
KAR PÅ BEN
Overfladiske røde og blå blodkar lokaliseret til benene kan behandles med skleroserende indsprøjtninger eller med laser. Hvilken metode vi vælger beslutter vi i samråd med dig ved forundersøgelsen. I visse tilfælde er den optimale behandling skleroserende indsprøjtninger og i andre tilfælde er det laser eller en kombination af de to behandlinger.
CHERRY SPOTS
Røde, runde, forhøjede knopper på kroppen kan behandles effektivt med YAG-laser.
PIGMENTFORANDRINGER
Pigmentpletter/-forandringer i huden får huden til at fremstå ældet og uensartet og behandling af disse er undervurderet. Mange fokuserer primært på rynkebehandling, men har du pigmentforandringer i huden vil en reduktion af disse få din hud til at fremstå mere sund, ungdommelig og velplejet.
PIGMENTFORANDRINGER (ANSIGT OG KROP)
Pigmentforandringer fremkommet som led i solskader kan effektivt fjernes med laser eller IPL. Pigmentforandringer som led i hudsygdommen melasma eller pga. dybereliggende pigment er sværere at fjerne.
UØNSKET HÅRVÆKST
Uønsket hårvækst hos både kvinder og mænd kan behandles effektivt med enten laser eller IPL. Begge metoder fjerner behovet for barbering eller voksbehandling. Hudirritation og indgroede hår undgås og huden fremstår mere glat og ensartet.
SVEDTENDENS
Kraftig svedsekretion fra armhuler kan effektivt behandles med botox
PRAKTISK
Klinikken er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre kosmetiske behandlinger. Registreringen kan ses på Styrelsens hjemmeside, klik her.
Information om klinikkens privatlivs politik udleveres i klinikken eller sendes som link i sms til alle nye patienter. Du finder desuden senest opdaterede politik via linket her.