KOSMETISKE BEHANDLINGER
Klinikken i Hørsholm er kendt som en af de første og stadig førende klinikker i Danmark med kosmetiske, hudforyngende behandlinger – og med vores udvidelse til Nordhavn tilbyder vi nu også en rendyrket kosmetisk speciallægeklinik.
Susanne Vissing har foretaget kosmetiske behandlinger i over 25 år og har stor erfaring med laser, IPL, botox og filler.
I klinikken tilbydes behandling af rynker, pigmentforandringer, solprovokerede alderstegn, uønsket hårvækst, acne- og operationsar, svedtendens samt karsprængninger i ansigt, på bryst og ben.
Mange af behandlingerne resulterer i en forbedring af hudens struktur – de virker opstrammende, reducerer porestørrelse og giver en flot, strålende hud.
Susanne Vissing tilbyder gratis vejledning inden du vælger, hvilken kosmetisk behandling du ønsker.
Ved forundersøgelsen vil vi informere dig om, hvilket resultat du kan forvente. Vi vil råde dig i dit valg af behandling, således at det resultat, som du ønsker, bedst opnås – uanset om den optimale behandling tilbydes i vores klinik eller i andre klinikker.
Nedenfor finder du et overblik over de enkelte behandlinger, som vi tilbyder. Læs mere om behandlingerne ved at klikke ind på menuen ovenfor.
Klinikken er godkendt af Sundhedsstyrelsen til at udføre kosmetiske behandlinger.
Registreringen kan ses på Styrelsens hjemmeside, klik her